Fordi vi elsker at skabe

Shopify-partnerprogram: Jay smiler

Shopify-partnerprogrammet hjælper freelancere og bureauer med at starte og skalere deres virksomheder. Læs videre for at se, hvordan Bold skalerede deres virksomhed som Shopify-partner.

Da Jay Myers begyndte at udvikle en app i sin kælder sammen med tre venner, handlede det ikke om at blive rig og berømt. Egentlig var det oprindelige mål at tjene nogle ekstra penge til byture.

”Det var faktisk et eksperiment. Vi tænkte overhovedet ikke på, at det kunne blive til en forretning,” husker han. ”Jeg tror bare, at vi kunne lide idéen om at skabe ting.”

På trods af at det var et eksperiment, var de fire venner – Jay, Stefan Maynard, Yvan Boisjoli og Eric Boisjoli – ivrige for deres nyfundne besættelse: Shopify App Store.

Virksomhed
Bold Commerce
Ekspertise
Apps, e-handelsdesign og -udvikling
Shopify-partner
Siden 2012

Jay kommer fra en familie af iværksættere og har mange års erfaring med at lede sin egen e-handelsvirksomhed (ved siden af sit fuldtidsarbejde), så han kunne se det fra sælgerens perspektiv. Da han stødte på Shopify App Store, skete der noget.

Da jeg så en platform til e-handel med en appbutik, fik jeg en idé. Jeg tænkte, ’jamen, lad os da prøve at udvikle en app’.

Det var i starten af 2012. På det tidspunkt havde Shopify ca. 40.000 butikker og 100 apps i appbutikken. Der var endnu ingen eksempler på, at det kunne blive en fuldtidsforretning at udvikle en Shopify-app. Men det var ikke det, Jay var fokuseret på.

Først ringede han til sin ven og webdesigner, Stefan, og de to lavede en plan for at pitche idéen til deres brødre og webudviklere, Yvan og Eric.

”Eric og jeg har altid udviklet produkter,” forklarer Yvan. ”Vi er udviklere, og vi har altid udforsket apps, vi elsker at nørde, og vi elsker nye idéer. Så da Stef og Jay kom med deres idé, gav det bare mening for os.”

De fire venner var øjeblikkeligt ellevilde. Nu havde de chancen for at skabe noget nyt og innovativt. Dengang havde de alle gode karrierer i deres respektive brancher, og de havde også hver især lukrative sidevirksomheder.

”Jeg tror ikke, der var nogen, der klagede over deres livssituation,” siger Jay.

Der er bare noget særligt ved at udvikle et produkt og se folk rent faktisk bruge og betale penge for det.

Shopify-partnerprogram: Jay på bænk
Shopify-partnerprogram: Jay og Yvan arbejder

Deres arbejdsliv, sidevirksomheder og familier (nogle var nybagte fædre) gjorde det udfordrende at få deres nye eventyr i luften. Men det hverken stoppede dem eller bremsede dem.

”Det krævede meget arbejde, men det var en spændende tid,” indrømmer Jay. ”I alle ledige øjeblikke arbejdede vi på computeren. Vi arbejdede fuldtid på vores job, og så kom vi hjem og arbejdede på appen indtil kl. 1, 2, endda 3 om morgenen.”

To måneder efter deres første møde havde de fire tilmeldt sig Shopify-partnerprogrammet og lanceret deres app, Product Upsell. Det var et hit med det samme.

I løbet af få dage planlagde de, hvilken app de ville udvikle bagefter, hvem der først skulle sige op på jobbet, og hvordan de ville gøre deres hobbyvirksomhed til en fuldtidsvirksomhed.

”Vi havde ingen anelse om, hvorvidt det ville lykkes,” husker Jay. ”Det var en super spændende tid.”

I begyndelsen af 2013 arbejdede alle fire venner og to nye medarbejdere på fuld tid i deres nye appvirksomhed, Bold Commerce.

Shopify-partnerprogram: Jay og Yvan smiler

Fire år senere er Bold blevet synonym med udvikling af Shopify-apps. Med 21 offentlige og hundredvis af private apps er Bold vokset fra fire mand i en kælder til en prisbelønnet virksomhed med mere end 150 medarbejdere – og er dermed den hurtigst voksende teknologivirksomhed i den canadiske provins Manitoba.

Det, der hjalp os med at booste vores forretning, var, hvor godt platformen var bygget. Shopify sørger for en infrastruktur, der gør det super let at være en partner, der udvikler apps.

Bold udvikler apps og tilbyder kun e-handelstjenester på Shopify, hvilket har været en bevidst beslutning lige fra firmaets start. Jay husker, dengang partnerprogrammet var mindre både i størrelse og omfang, men ikke desto mindre føltes partnerprogrammets mission om at hjælpe partnerne med at få succes større end livet.

”Det hele handlede om relationerne,” siger Jay. ”For hver gang fik du en fornemmelse af, at alle hos Shopify virkelig gerne ville se os lykkes. De troede på os og investerede i vores succes. Vi var sådan ’Wauw, Shopify er virkelig interesseret i deres partnere – lad os satse det hele på Shopify’.”

Bold er nu Shopify Plus-partner og fortsætter på en bølge af tro og support fra partnerprogrammet. Virksomheden bliver løbende fremhævet som et eksempel på succes i Shopify-appfællesskabet, og den fortsætter med at have fremgang og tilføje nye produkter og ydelser.

I dag er Bolds kultur stærkt forankret i de første udviklingsdage – så meget, at de har skabt "The Builder’s Code", som er et internt kodeks om, hvad der driver og fører deres team ind på nyt territorium. Evnen til at opbygge en virksomhed fra bunden af har haft stor betydning for de fire venner.

Shopify har betydet alt for os. Det er vores livsblod.

“Partnerprogrammet er fantastisk, lige fra medarbejderne til API'erne, til dokumentationen – sammen med, hvordan alt kan tilpasses – det har alt sammen gjort det muligt for os at udvikle de produkter og den forretning, vi ønskede.”

Opret din gratis partnerkonto i dag

Alt, hvad du skal bruge for at opnå dine mål.